Udstødte og marginaliserede
Del på facebookPrintTip en ven

Aieji-optakt

Hjemløse skal ikke presses ud i eget hjem

Maksimalt tre-fire måneder på et forsorgshjem er et af målene i mini­steriets nye hjemløsestrategi. Men hvad så derefter? Skal de hjemløse smides ud? Usikkerheden prægede møde i Kolding, men månederne skal tværtimod presse systemet til hurtigere at finde bolig til dem, der er klar, lød svaret

Af Nina Møller, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Man skulle tro, at det højeste ønske for en hjemløs altid er at få et hjem. Men på et møde om Indenrigs- og Socialministeriets nye hjemløsestrategi var de hjemløse bange for at blive tvunget til at bo for sig selv efter højst tre-fire måneders ophold på et forsorgshjem.

Mødet foregik i Kolding Uddannelsescenter sidst i april og var én ud af 11 aktiviteter arrangeret af Socialpædagogerne Sydjylland rundt i kredsen som optakt til AIEJI-kongressen.

Kommunens rolle


Den hjemløses sidste bopælskommune skal betale for opholdet på et forsorgshjem. Det er ofte en anden kommune end den, hvor den hjemløse sidst har haft ophold og modtaget kontanthjælp, og sidste opholdskommune er ofte en helt tredje. Kommunernes refusionstakst ligger på mellem 800 og 1300 kroner per døgn. På Dalhoffsminde betaler hjemløse over 25 år selv 147 kroner per døgn.  

 

Bestyrelsen i Sydjylland har villet sætte fokus på socialpædagogernes arbejde, som ofte står i opmærksomhedsskygge af børnehavepædagoger og læreres arbejde, når de kommunale kroner skal fordeles. Mødet skulle derfor tage hul på kommunalvalgkampen i november. Det var åbenbart for tidligt for de inviterede kommunalpolitikere, for de 40 deltagere var socialpædagoger og hjemløse – lidt flere af sidstnævnte.

De tre-fire måneders frist for ophold på et forsorgshjem er den første af fire pinde i den nye strategi. Se faktaboksen. Tvivlen om, hvorvidt det  er en pind til at prygle den hjemløse ud af forsorgshjemmet, kan ligge i formuleringen, mente en tidligere hjemløs:

-Boformer og kommuner glemmer sgu linje nummer to: “Hvis du er klar”. De to sætninger burde byttes om, mente Per Kragh, formand for de hjemløses organisation Sand, Trekanten.

Birthe Povlsen fra Servicestyrelsens Rådgiverenhed for hjemløse kunne godt se hans pointe. Flere gange i løbet af mødet måtte hun gentage, at punktet med de tre-fire måneder i hjemløsestrategien er til for de hjemløses skyld – for at sætte skub i samarbejdet mellem kommune og forsorgshjem, så der hurtigst muligt bliver udarbejdet en handleplan for den hjemløse.

-De tre-fire måneder er hvis borgeren er parat til at flytte i egen bolig. Budskabet er IKKE at de skal ud af forsorgshjemmet, hvis de har behov for at blive, understregede hun.

I orden at blive boende
Det er nemlig ikke alle hjemløse, som bliver parate til at flytte i egen bolig i løbet af tre-fire måneder. Nogle har brug for at blive meget længere, sagde Evald Pohle, formanden for Sand, de hjemløses interesseorganisation:

-Nogle kan være bange for at flytte ud og ikke kunne klare sig selv. Nogle har brug for fortsat støtte. Enkelte har brug for støtte resten af livet. Mange kan lykkes, hvis der bliver etableret mere rummelige eller skæve botilbud, og en social vicevært kan være en god løsning, for det er ikke alle brugere, som kan finde sig i at bo i en fælles opgang, sagde han.

Opholdet på forsorgshjemmet har stor betydning for, hvor godt det går med at komme videre og flytte i egen bolig:

–En god udslusning er en god indslusning, formulerede han det.

 

Hjemløsestrategien


Indenrigs- og Socialministeriets nye hjemløsestrategi har fire målsætninger:

1. Ingen skal overnatte på gaden

2. Ophold på forsorgshjem eller herberg skal maksimum være tre til fire måneder, hvis borgeren er parat til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte.

3. Unge hjemløse skal tilbydes andre muligheder end forsorgshjem og herberg.

4. Der skal findes løsninger på boligproblemer inden en hjemløs løslades eller udskrives fra sygehus.


Men selv med den bedste indslusning kan man ikke i alle tilfælde leve op til tidsfristen i hjemløsestrategien, forklarede Dieter Sebelin, leder af forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg:

-Når en hjemløs har haft adresse noget tid hos os på Skjoldsgade 12, dukker der minder op fra fortiden. Så kommer der en mand med en sækkevogn med rudekuverter. RKI har ikke hørt om hjemløsestrategien. Og da er der altså gået mere end tre-fire måneder. Så passer udredningen ikke, og de har alligevel ikke råd til at bo der, hvor de har fået en lejlighed, pointerer han.

Kommuner uvante med hjemløse
En del af usikkerheden om de tre-fire måneder skyldes ifølge Birthe Povlsen fra Servicestyrelsen kommunalreformen:

-Vi har faktisk skrevet ud til kommunerne for at gøre dem opmærksomme på, at det ikke skal forstås sådan, at man kan smide nogen ud efter tre-fire måneder. Vi har at gøre med nye kommuner, der ikke er vant til at forholde sig til hjemløse, forklarer hun.

Men nye strukturer kan også blive til fordel for de hjemløse, som bliver fri for at løbe mellem kontorer og sagsbehandlere. En del af den nye strategi er nemlig at etablere tværfaglige team, hvor man  kan få hjælp både med misbrug, psykisk sygdom, arbejde og økonomi.

Det skulle gerne lette og fremskynde udredningen, der kommer til at ligge hos boformerne og dermed også på socialpædagogernes arbejdsområde. Udredningsarbejdet skal styrkes, og erfaringerne fra de otte spydspidskommuner samles ind, så man kan få udarbejdet en best practice. I denne fase, hvor metoderne skal udvikles, understregede Birthe Povlsen, at der er brug for input fra de hjemløse:

-Vi vil ikke være bedrevidende og komme til at lave overgreb i stedet for at hjælpe. Vi kan godt læse kloge bøger, og det gør vi også, men vi skal have viden fra jer. Vi hverken kan, skal eller vil lave om på de hjemløse. Det her skal foregå på deres præmisser, for det er dem, der ved, hvad det gode liv er, sagde hun.

Tidsplan


Daværende socialminister Eva Kjær Hansen lagde i 2006 grundstenen til den nye strategi, begrundet med, at man i et velfærdssamfund som det danske ikke kan leve med, at nogle mennesker er ufrivilligt hjemløse.

Der blev iværksat en CASA undersøgelse af nuværende botilbud (www.casa-analyse.dk/1) og udført en folketælling af hjemløse i 2007 og 2009. Otte kommuner med forholdsvis mange hjemløse blev udvalgt som spydspidskommuner: København, Frederiksberg, Albertslund, Høje Taastrup, Århus, Odense, Esbjerg, Randers.

1.7.2009: De otte kommuner indsender kommunal hjemløseplan.

August 2009: Velfærdsministeriet bevilger penge.

Efterår 2009: Workshop i forandringsteori. Konkret beskrivelse og begrundelse fra kommunen for fremgangsmåden.

2009-2012: Strategien iværksættes og dokumenteres – metodeudvikling. Erfaringerne i de otte kommuner formidles ud til alle kommuner.

Der er afsat 50 millioner kroner i Satspuljen til at udmønte hjemløsestrategien over de næste tre år.

 

 

Hjemløse unge i Holger Nielsens Ungdomsboliger lærer om bæredygtighed, miljøhensyn og socialt ansvar for at have mere at stå imod med

Socialpædagog Dorte Kromann-Andersen underviser indsatte i at udtrykke sig gennem malerkunsten. Det er ikke terapi, men et redskab til at forstå sig selv. Statsfængslet i Ringe er glad for samarbejdet

Når sygdomsbilledet er komplekst og en borger fx både har fysiske og psykiske handicap, laver kommunerne oftere fejl i sager om tilskud til hjælp i hverdagen. Det viser ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen

Socialpædagogernes undersøgelse viser, at flere hjemløse må gå forgæves efter en plads på de overfyldte forsorgshjem, og mange hjemløse har psykiske lidelser og er misbrugere

Mange hjemløse har i barndommen været i kontakt med de kommunale myndigheder, viser tal fra Ankestyrelsen

Efter drabet på en medarbejder på forsorgshjemmet Saxenhøj, beder Guldborgsund Kommune og de faglige organisationer landspolitikerne om en handlingsplan, så de kan drive et forsorgshjem, uden at de ansatte risikerer deres liv og helbred ved at passe deres arbejde

Rådet for socialt udsatte udgiver nu en letlæst pjece med resultater fra syv års undersøgelser om socialt udsattes sundhed og sygdom. Målgruppen er bl.a. brugere på herberger og væresteder

19-årige Alex Duong er elev på Aspergerlinjen på Midtfyns Gymnasium. Her og på botilbuddet Kollegiet Vestergade er han alene om at have anden etnisk baggrund end dansk. Alex er glad for at få støtte, men oplever samtidig, at kulturelle forskelle kan være en lige så stor udfordring som hans autisme

Se flere